Gode råd om håndtering

Som leverandør af farligt affald er din virksomhed ansvarlig for korrekt sortering, emballering, mærkning og deklarering af affaldet. Med Ekokem som partner får du afklaret alle spørgsmål og løst alle opgaver - effektivt og sikkert for både miljø og mennesker.

Korrekt håndtering af farligt affald

I de følgende afsnit giver vi dig en generel vejledning i, hvad du behøver at vide om korrekt håndtering og sortering af affaldsprodukter, der er klassificeret som farlige. Du er altid velkommen til at kontakte vores Kundeservice. Vi er klar til at hjælpe dig med at håndtere dit farlige affald på den mest hensigtsmæssige måde.

Hvad er farligt affald?

Farligt affald er typisk kendetegnet ved en eller flere af egenskaberne:

  • Brandfarligt
  • Sundhedsskadeligt
  • Miljøfarligt
  • Giftigt
  • Ætsende

Sorteringsvejledning

Sorteringsnøglen giver et overblik over Ekokems ni affaldsgrupper. Den illustrerer, hvordan du prioriterer, sorterer og emballerer affaldet korrekt efter affaldets karakter.

Hvis affaldstyper kan reagere farligt med hinanden, må de under ingen omstændigheder pakkes eller hældes i samme emballage.

Hæng nøglen op på jeres affaldslager og brug den, når I sorterer affaldet.

Vi kan hjælpe jer med deklarationen

Som leverandør af farligt affald er din virksomhed ansvarlig for, at affaldet mærkes og deklareres korrekt. Deklarationen er jeres bestilling på behandling af farligt affald hos Ekokem. Den beskriver bl.a. art, oprindelse og EAK-kode for hver affaldstype.

Ekokem udarbejder gerne deklarationerne i samarbejde med jer.
Oplysningerne gemmer vi, så I altid kan få statistik over affaldet, og vi kan rapportere til myndighederne.

EAK-koder

Når farligt affald bliver anmeldt og registreret, skal affaldets art beskrives via en kode fra det europæiske affaldskatalog (EAK).

EAK-koden er 6-cifret og bruges til statistik og kortlægning af affaldet. Koden inddeler affaldet efter, hvilken branche affaldsproducenten tilhører. EAK-koder dokumenterer ikke entydigt affaldets art.

Koderne findes i bekendtgørelse om affald nr. 1309 af 18. december 2012 bilag 2.

Ekokems positivliste viser EAK-koderne for de affaldstyper, vi har godkendelse til at modtage og behandle.

Almindelige krav til emballager

Når farligt affald opbevares, pakkes og transporteres, gælder disse krav til emballagen:

Afhængig af affaldets karakter kan det være hensigtsmæssigt at benytte tankbil, slamsuger eller storcontainer.

Mærkning af emballage

Emballager til transport af farligt affald skal mærkes efter nogle enkle regler. Mærkningen skal først og fremmest vise, hvilken slags affald, der transporteres.

Emballager med farligt affald skal mærkes, så der ikke er tvivl om, hvilken affaldstype emballagen indeholder. Mærkningen skal samtidig overholde lovgivningen for transport af farligt gods. 

Læs mere her.

Ansvarlig og sikker transport

Ekokem tilrettelægger transporten af det farlige affald for en lang række af vores større kunder. Det gælder både affald, der er emballeret, transporteres i storcontainere, tankbil eller slamsuger.

Selv for kunder med mindre affaldsmængder er der fordele ved at lade Ekokem forestå transportopgaven.

Vi har i forvejen et indgående kendskab til jeres affald. Det giver os gode forudsætninger for gennem tæt dialog med jer at yde kvalificeret service ved afhentning og transport af jeres farlige affald.

Stor erfaring med transport

Vores transportører har stor erfaring med farligt gods og tæt indsigt i de nødvendige forholdsregler og praktiske hensyn for sikker og korrekt transport. De er alle registreret i det lovpligtige nationale affaldsregister.

Kontakt os derfor og få en konkurrencedygtig pris og garanti for en ansvarlig og sikker transport af det farlige affald fra jeres virksomhed til behandling hos os.

Når farligt affald også er farligt gods

Visse typer farligt affald klassificeres som farligt gods og skal derfor overholde bestemmelserne i den Europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR).

Ekokem løser opgaven med sikker transport af jeres farlige affald. Vi har allieret os med godkendte transportører, som er specielt uddannede til opgaven. Alle transporter foregår i henhold til bestemmelserne i ADR.

Branchearbejdsmiljørådets vejledning (BAR).

Bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods.

Europæiske retningslinjer for bedste praksis om fastgørelse af last til vejtransport.

Hvad skal I selv sørge for?

Som afsender har I ansvaret for, at transporten af farligt gods foregår korrekt. Det kræver, at et transportdokument og en sikkerhedsanvisning følger affaldet:

  • Transportdokumentet laver Ekokem på baggrund af jeres oplysninger.
  • Sikkerhedsanvisningen har transportøren pligt og ansvar for at sørge for.

Ekokems sikkerhedsvejledning

Vi dokumenterer hvert år vores aktiviteter i forbindelse med transport af farligt gods i en sikkerhedsvejledning.

I henhold til ADR konventionen har virksomhedens koordinerende sikkerhedsrådgiver pligt til at udarbejde en årsrapport, som beskriver firmaets aktiviteter i relation til transport af farligt gods.

Det primære formål med rapporten er at orientere Ekokems ledelse om aktiviteter vedr. transport af farligt gods. Her opgøres transporterede mængder, hændelser med farligt gods, mulige forbedringer, kursusaktivitet m.m.

Bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods.

Foreningen af Sikkerhedsrådgivere i Danmark.

Vejledende bødekatalog for overtrædelse af ADR-reglerne.

Beskyttelsesenheder og -udstyr

Waste management er risikabelt. Personligt udstyr til beskyttelse og forebyggelse minimerer de risici, som arbejdet omfatter.

Personligt grundudstyr omfatter sikkerhedshandsker og -sko, beskyttende overalls, og når det er nødvendigt beskyttelsesbriller, åndedrætsværn og et beskyttende forklæde.

Grundudstyret til forebyggelse af uheld omfatter absorberende stoffer, en skovl, en børste, spande til opsamling af stoffer og beskyttende bassiner, hvor lækkende beholdere kan placeres, og naturligvis en ildslukker i den rette brandklasse.

Rengør altid dine beskyttelsesbriller efter brug, undersøg dem jævnligt og udskift dem med nye, når det er nødvendigt. Beskyttelsesudstyr, der er anvendt ved håndtering af farligt affald, er i sig.