Reaktion ifm. håndtering af affald hos Ekokem i Nyborg

10/04/2016

Reaktion ifm. håndtering af affald hos Ekokem i Nyborg

Tirsdag kl. ca. 8.13 opstår en reaktion ifm. produktionsforberedelse af kemisk affald hos Ekokem. Hændelsen sker ved den nordlige affaldsgrube til fast affald. En større gassky opstår og driver mod sydøst ud over Ekokems anlægsområde.

Ekokems interne beredskabshold tildækker umiddelbart det reagerende affald med skum og grus og alarmerer det lokale alarmberedskab, som ankommer kort tid efter. Beredskabet afspærrer kortvarigt området omkring anlægget, indtil de har sikret, at der ingen yderligere fare er forbundet med hændelsen.

Situationen er under kontrol og indsatsen afblæst kl. ca. 10. Ingen medarbejdere er kommet til skade, men én medarbejder er sendt til observation på hospitalet.