Fortums opkøb af Ekokem er afsluttet

08/31/2016

Fortums opkøb af Ekokem er afsluttet

Den 27. maj 2016 meddelte Fortum, at koncernen havde indgået en aftale om at opkøbe Ekokem Corporation. Betingelserne for transaktionens gennemførelse er opfyldt, og i dag meddeler Fortum, at man har afsluttet købet af Ekokem med de fire største ejere. Disse fire ejere tegner sig tilsammen for ca. 81 pct. af Ekokems aktier.

Fra og med i dag har mindretalsaktionærer i Ekokem, som repræsenterer omkring 12 pct. af aktierne, godkendt købstilbuddet. Derfor vil Fortum, hvis samlede aktiebeholdning overstiger 90 pct.-tærsklen, indlede en mindretalsindløsning af de resterende aktier umiddelbart efter udløbet af tilbudsperioden (30. september 2016). Aktionærer, som vælger at acceptere købstilbuddet i tilbudsperioden, vil modtage betalingerne hovedsageligt i september 2016, mens udbetalinger til aktionærerne i indløsningsprocessen skønnes at finde sted i foråret 2017.

Den gælds- og kontantfrie købspris for 100 pct. af virksomheden vil ligge omkring 700 millioner euro, svarende til 165 euro pr. Ekokem-aktie, jf. Fortum købstilbud til Ekokems aktionærer. Ekokem integreres som et forretningsområde i City Solutions-divisionen og er konsolideret i Fortum Group fra slutningen af august 2016.

Yderligere information

Karri Kaitue, CEO, Ekokem Corporation, tlf.: +358 10 7551 220
Hanna Masala, SVP, strategy, IR and communications, Ekokem Corporation, tlf. +358 10 7551 110

Baggrund

Kort om Fortum

Fortums vision er at være frontløber inden for ren energi. Fortum leverer el, varme og køling samt øvrige energiløsninger til sine kunder. Fortums vigtigste markeder er de nordiske og de baltiske lande, Rusland, Polen og Indien. Fortum beskæftiger omkring 8.000 medarbejdere, og virksomhedens omsætning er 3,5 milliarder euro. Fortums aktier er noteret på Nasdaq Helsinki.

Kort om Ekokem
Ekokem er førende indenfor cirkulær økonomi i Norden og tilbyder services indenfor miljø og ressource-effektivitet. Koncernen driver Nordens førende anlæg til behandling af farligt affald og tilbyder sine kunder en bred vifte af miljøekspertise. Virksomhedens mål er at øge kundernes materiale- og energieffektivitet. Ekokem tilbyder løsninger til genanvendelse, nyttiggørelse og deponering affald samt til jordrensning og miljøkonstruktion. I mere end 35 år har Ekokem bidraget til at spare på naturens ressourcer og fremme den cirkulære økonomi.